Opbevaring

Hos Frej.dk opbevarer vi indbo, butiksinventar, udstillingsgenstande, møbler og andet gods. Vi har sikrede lagerfaciliteter i moderne erhvervsbygning I Ejby industrikvarter, kun 15 minutters kørsel fra København city.

Vores lager er opvarmet og aflåst med godkendt sikring. Frej.dk udsteder et opbevaringsbevis til sikring af, at kun autoriserede personer har adgang til lageret og det opbevarede gods.

Vi modtager, registrerer, håndterer og opbevarer inventar for nogle af de største danske og udenlandske møbelproducenter og -forhandlere inden de skal leveres og monteres hos kunden. For private kunder opbevares indbo i særligt afmærkede indendørs containere. Vi tilbyder endvidere at opbevare arkiver og journalmaterialer inkl. lagerstyring, der gør det muligt hurtigt at genfinde og fremtage bestemte dokumenter, når behovet opstår.